Jeg er desværre syg pt, så hvis jeg overhovedet kommer i stalden, så er det på hurtige besøg.
Men alligevel overraskede hesten mig endnu engang igår.
Da jeg kom ud i stalden, var en traktor ved at fordele tegl over det område, hvor den nye ridebane skal ligge. Det var alt fra skubben til skovlen til kaste det ned fra en anseelig højde.
Da det samtidig blæste en del, tænkte jeg, at det nok blev en umulig mission at få hesten op til stalden og spise og få ham striglet, når jeg i forvejen var pænt vattet.
Men stædig er man jo.
Hesten togdet med ophøjet ro. Var faktisk helt ligeglad med alle de lyde og støv lige passerede med ca 1½ meters afstand.
Oppe i stalden, tog han det roligt at det larmede ret vildt (stalden er en gammel rundbuehal af stål, så når det blæser larmer den en del), lige en enkelt gang blev han lidt forskrækket, men han spiste sin mad, og jeg fik lige kastet en strigle over ham.
På vejen tilbage til vinterfolden, var traktoren slukket, så jeg tænkte jeg lige ville græsse lidt med ham. Efter et par minutter, bliver traktoren dog tændt igen...igen mindre end 1½ meter fra os, og hesten, ja den fik et lille gip igennem kroppen, men ellers var den ligeglad.
Nogle gange er det svært at forstå han kun er 3 år gammel og er opvokset ude på lars tyndskids marker.
onsdag den 20. august 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar