Min første blog

Det her er så officielt mit første blog indlæg ever.
Egentlig sjovt at tænke på, idet jeg har været særdeles aktiv på div debatsider, chat osv siden 1998. Men har egentlig aldrig syntes om at ligge sine tanker ud offentligt.

Men nu skulle det være.
Bloggen kommer ikke til at handle om mig dybt personligt, men om min træning med Rumle (Officielt hedder han Supreme Dancer, men han kaldes bare Rumle i det daglige), og mine glæder og sorge i den retning.


Og vi kan jo starte med idag:

Jeg er startet på skoleophold, med alt hvad det indebære bla seriøs migræne pga dårlige indeforhold, så planen med Rumle idag var bare at han skulle klappes, have sin mad, også skulle jeg hjem under dynen. -En løsning jeg ikke var glad for, idet jeg kun lige er kommet hjem natten til søndag fra ferie, men omvendt har jeg det sådan, at det nytter ikke jeg skal træne med ham, hvis jeg er i dårligt humør.
Jeg kommer ud i stalden og dyret udmærker sig ved at komme da jeg kaldte (noget han nu altid gør). Ved leddet ville jeg så idag lære ham, at gå ud og vente på den anden side, uden jeg sætter et tov i ham. -Og han fangede den med det samme!
Op til stalden, hvor 2 egern havde gang i en slåskamp i et træ, hvilket hidsede ham gevaldigt op. -Og det er så her en af vores udfordringer ligger. Når han først bliver hidsig, er han lidt svær at få ned igen. Idag ville jeg så have det til at fungere alligevel.
Jeg striglede ham og lod ellers som ingenting, imens han vandrede frem og tilbage i kæderne. Hver gang han gik frem korrigerede jeg ham tilbage stille og roligt.
Efter 15 min stod han dejlig stille og roligt.
Og væk var min migræne og mit dårlige humør.
Vi nussede og pudsede og til sidst ville jeg putte ham tilbage på hans fold.
Hele vejen tilbage til folden gik han fint med hans hoved udfra min skulder, som jeg gerne vil have det. -Noget han ellers ikke gør. Tværtimod plejer han at gå og virke som en der falder i søvn bag ved mig.

Jeg har alle dage syntes han var fantastisk, han har overrasket mig mange gange med hvor fornuftig han er for en 3 års, men idag, selvom det var en lille ting der pludselig fungerede, så var det lige så stort, som da jeg sad på ham første gang hjemme.

Den 10 september kommer kiropraktoren og tjekker ham igennem, og efter det tjek, så er vi klar til tilridningen. Og jeg ser frem til det!